Gå til hovedindhold
Idéudvikling

Mulighedsrum

Et mulighedsrum er et spørgsmål, der bygger bro mellem jeres indsamlede data og potentielle retninger for videre idégenerering.

Indhold

    Et mulighedsrum er et spørgsmål, som definerer rammerne for en efterfølgende idégenerering. Metoden er især velegnet til at åbne jeres idéudviklingsproces op og bygge bro mellem jeres indsamlede data og potentielle retninger for videre idégenerering, fordi I får omformuleret jeres indsigter og udfordringer til mere konkrete spørgsmål, som er nemmere at idégenerere ud fra.

    Mulighedsrum anvendes ofte internt i en projektgruppe, men I kan også med fordel invitere eksterne interessenter med ind i processen. Friske udefrakommende øjne kan måske se noget I jeres data, som I ikke har lagt mærke til, eller de kan være med til at kvalificere det, I har opdaget.

       

    HVORDAN KAN DU BRUGE MULIGHEDSRUM I DIN PROCES?

    1. Saml de interessante og aktuelle områder eller temaer fra jeres indsamlede data 2. Brainstorm med udgangspunkt i jeres temaer på, hvor mange kombinationer af brugere, formål og kontekster, I kan finde på 3. Formulér et mulighedsrum for hvert sæt af brugere, formål og kontekst vha. spørgsmålet: ”Hvordan kan vi...?” 4. Giv hvert mulighedsrum en overskrift og beskriv situationen 5. Beskriv udfordringen i situationen 6. Beskriv de behov, der ligger til grund for mulighedsrummet 7. Beskriv effekten I vil opnå

      

    HVORNÅR GIVER DET BEDST MENING AT BRUGE MULIGHEDSRUM?

    Mulighedsrum igangsætter jeres idéudvikling og bruges derfor ofte som broen fra udforskning til idégenerering. Især åbner metoden op for alle de potentialer og muligheder, der ligger i jeres indsamlede viden. Det handler altså ikke op at låse sig fast i konkrete løsninger, men at lade det udvikle sig i nye retninger.  

    Eksempel
    Et hospital vil gerne have optimeret personalets arbejdsgang om morgenen, hvor personalet (brugere) oplever stressede situationer i forbindelse med klargørelsen af operationspatienter (formål) på hospitalsgangen (kontekst). Et mulighedsrum bliver formuleret under overskriften: Hvordan kan vi give personalet en oplevelse af fuld kontrol I morgenrutinerne?

    Beskrivelse af problemstillingen: Personalet oplever stress om morgenen på grund af arbejdsbelastningen 
    med at klargøre patienter.

    Beskrivelse af de forskelliges behov i denne problemstilling: Personalet har brug for at øge deres oplevelse af kontrol i morgentimerne. Ved en kontroloptimering og en reducering af stress får patienterne også en bedre brugeroplevelse. 

      

    FIND ANDRE METODER HER

    Sidst opdateret: 27. maj 2026