En pitch er en klar og effektiv formidling af en idé eller et koncept. samt hvilken positiv forskel jeres idé kan gøre.
Link kopieret
Indhold
En pitch er en klar og effektiv formidling af en idé eller et koncept. Pitchet er en kort salgstale bestående af de vigtigste informationer, der skal til for at forstå, hvilken positiv forskel jeres idé kan gøre. Det vil sige, at I skal beskrive et behov, en løsning der imødekommer behovet, fordele ved løsningen og hvordan løsningen adskiller sig fra konkurrenternes.
Det kan I for eksempel bruge til at overbevise nogen om at engagere sig i jeres arbejde med viden, finansiering eller andre former for ressourcer, eller hvis I vil teste jeres koncept på målgruppen. At skrive et pitch kan også fungere som konsensusværktøj, der etablerer en fælles forståelse for essensen af jeres koncept i projektgruppen.
Jeres pitch udvikles og tilpasses i projektgruppen, men I kan med fordel afprøve jeres pitch på andre inden den egentlige præsentation til målgruppen - det kunne være en kollega eller for hinanden i projektgruppen.
På siden her kan du læse mere om, hvordan I kan arbejde med pitch i jeres projekt.
HVORDAN KAN DU BRUGE PITCH I DIN PROCES?
HVORNÅR GIVER DET BEDST MENING AT LAVE ET PITCH?
Et pitch kan bruges forskellige steder i projektprocessen. Det kan for eksempel bruges i:
Overgangen fra idé- til konceptudvikling for at prioritere, hvilke idéer I vil arbejde videre med.
Konceptudviklingen, for at opnå fælles forståelse for jeres idéer internt i projektgruppen.
Konceptudviklingen, for at præsentere jeres idéer for andre interessenter.
Konceptudviklingen, for at rekruttere eller informere deltagere til en prototypetest.
Realiseringsfasen, for at indsamle ressourcer til implementering.
Realiseringsfasen, for at skabe fundamentet for mobiliseringen.