Gå til hovedindhold
Udforskning

Designprobes

Denne metode giver dybdegående viden om brugeres oplevelser, erfaringer og levede liv.

Indhold

    Denne metode giver dybdegående viden om brugeres oplevelsererfaringer og levede liv. Især hvis I vil indsamle viden om noget underforstået er designproben velegnet, fordi brugeren på egen hånd over en aftalt periode gennem skrift, fotos eller noget helt tredje kan dokumentere deres oplevelser, når de sker.  

    Projektgruppen udvikler designprobens indhold, og brugeren udfylder den. Brugeren kan for eksempel være en borger eller en medarbejder, der skal være med til at implementere den løsning, I finder i løbet af jeres projekt. Denne metode er ofte gavnlig i starten af et projekt som en del af udforskningsfasen. 

     

    HVORDAN KAN DU BRUGE DESIGPROBES I DIN PROCES?

    1. Afgør hvad I gerne vil have brugerens perspektiv 2. Formuler en problemformulering, der beskriver dette perspektiv 3. Opstil 2-3 spørgsmål eller opgaver, der kan besvare jeres problemformulering 4. Producer designprobens opgaver, materialer samt klar og tydelig instruktion 5. Vedlæg en lille gave som tak for deltagelse 6. Indsaml de udfyldte probes og analyser dem 7. Følg op med uddybende interviews, hvor brugeren kan fortælle mere om sin proces

     

    HVORNÅR GIVER DET BEDST MENING AT BRUGE DESIGNPROBES?

    Designprobes kan med fordel anvendes i starten af et projekt som del af udforskningsfasen, fordi metoden åbner op for brugernes virkelighedsnære perspektiver og levede erfaringer.

    Eksempel
    I et projekt om sundhed havde teamet brug for inspiration og viden om brugernes forhold til et sundt liv og indsigt i deres udfordringer i forbindelse med at leve sundt. Teamet udarbejdede en opgavepakke indeholdende dagbog, postkort, notesblok, (video)kamera m.m. med spørgsmålet: Hvorfor er det svært for dig at leve sundt?, som omdrejningspunkt for opgaverne. Samtidig stillede teamet en mere åben og bred opgave til en anden gruppe brugere: at sende et postkort, sms, tage billeder, tegne, eller beskrive, hvad der for dem repræsenterede et sundt liv.

     

    FIND ANDRE METODER HER

    Sidst opdateret: 27. maj 2026