Gå til hovedindhold
Udforskning

Download

Overlevering af viden for at sikre, at alle i projektgruppen kender til de vigtigste pointer fra jeres data.

Indhold

    Download er en form for overlevering af viden og bruges til at sikre, at alle i projektgruppen kender til de vigtigste pointer fra jeres indsamlede data, selv hvis de ikke har deltaget i indsamlingen selv. Samtidig er en downloadsession en indledende øvelse til senere Mønstergenkendelse på tværs af den indsamlede viden.

    Downloadsessionerne foregår primært internt i projektgruppen, men I kan invitere andre aktører med ind i processen. Hvis I f. eks. har aktører, hvis input kunne være givende for forståelsen af jeres data, eller hvis nogle aktører har behov for at have indsigt i, hvor projektet er på et givent tidspunkt. 

    Scroll ned og læs mere om, hvordan du bruger metoden i dit projekt. 

     

    Download instruks til Downloadmetoden

     

    HVORDAN KAN DU BRUGE DOWNLOAD I DIN PROCES?

    1. Afgør hvordan I vil dele data, som billeder, noter, fortællinger, post-its o.l. 2. Hver person klargør deres data 3. Hver person får 10 min. til at dele vigtige pointer fra deres data, mens gruppen lytter og tager noter på post-its 4. Lytterne deler deres noter om det de fandt vigtigt fra præsentationen 5. Post-its med idéer gemmes til idéudviklingen 6. Post-its med spørgsmål diskuteres for at vurdere, om I skal samle ny data 7. Gentag processen for al jeres data og lav mønstergenkendelse

      

    HVORNÅR GIVER DET BEDST MENING AT BRUGE DOWNLOAD?

    Det er fordelagtigt at holde downloadsessioner løbende, fordi de ofte leder til nye spørgsmål, der kræver ny dataindsamling eller tilpasninger i indsamlingsmetoden. Som udgangspunkt er det nødvendigt at have en fælles downloadsession efter hver gang, I har indsamlet data, men I kan også vælge at gennemføre et antal dataindsamlinger inden en downloadsession, således I præsenterer mere data pr. download. Det vigtigste er, at I får brugt indsigterne fra downloadsessionen til at guide jeres projekt videre og tilpasset jeres researchtilgang, hvis det skulle være nødvendigt.

    Det er dem, der har gennemført InterviewsobservationerDesk research eller anden dataindsamling, der er ansvarlige for at videregive de vigtigste pointer til resten af gruppen i et på forhånd aftalt format.

      

    FIND ANDRE METODER HER

    Sidst opdateret: 1. juni 2026