Hvem er Center For Innovation i Aarhus?
Center for innovation er Aarhus Kommunes interne innovationsafdeling. Gennem et menneskecentreret og designdrevet mindset, metoder og processer, understøtter vi kommunens innovationsprojekter fra idé til implementering.
Innovation er vores håndværk og vi stiller en bred værktøjskasse af anerkendte innovationsmetoder til rådighed.
Vores mission er at øge innovationshøjden og -kapaciteten i Aarhus Kommune, ved at udfordre gængse antagelser, være kreative og eksperimentere. Herigennem vil vi skabe langsigtede løsninger, der leverer værdi, flytter på status quo og åbner nye veje til velfærd.
Vi vil medvirke til at gøre Aarhus til en bedre by for alle og lade byens stemmer blive hørt. Gennem samskabelse og brobygning involverer vi borgere, erhvervslivet, politikere, kommunens medarbejdere og civilsamfundet.
Dermed samarbejder vi bredt på tværs af kommunen, både på strategisk og praktisk niveau afhængig af opgaven.
I dette arbejde har vi fokus på vores 5 værdier:
- Mening for mennesker
- Iterativ innovation
- Skaber sammen
- Faglig fordybelse
- Systemisk forståelse