Gå til hovedindhold
Udforskning

Brugerrejse

Giver indblik i brugerens oplevelser med dit system, service eller produkt.

Indhold

    Brugerrejser giver indblik i de interaktioner og oplevelser brugeren har på sin rejse gennem et system, en service eller ved interaktion med et produkt. Det skaber et fælles overblik, og hjælper jer samtidigt til at identificere både udfordringer og muligheder for forbedringer.

    Til denne øvelse inviterer I brugerne af jeres system, service eller produkt ind i projektet, for at lære deres erfaringer at kende. Hvis I vil supplere med andre perspektiver, er det en fordel først at kortlægge, hvilke andre interessenter, det er relevant at invitere med. Her kan I med fordel bruge metoden Aktørkortlægning.

     

    Download instruks og skabelon til Brugerrejse

     

    HVORDAN KAN DU BRUGE BRUGERREJSER I DIN PROCES?

    1. Tegn en tidslinje på et stort papirark, der repræsenterer brugerens rejse i tid 2. Identificer alle brugerens touchpoints, hvor de møder systemet/servicen/produktet på post-its 3.	Placer jeres post-its kronologisk på et papirark 4. Beskriv brugerens oplevelser og handlinger før, under og efter mødet for hvert touchpoint 5. Analyser de indsamlede data; hvilke behov opstår, er der udfordringer? 6.	Suppler evt. brugerrejsen med perspektiver fra medarbejdere, andre interessenter eller logistikken bag

       

    HVORNÅR GIVER DET BEDST MENING AT BRUGE BRUGERREJSE?

    Brugerrejsen er især velegnet i udforskningsfasen, fordi den giver indblik i, hvordan tingene ser ud på nuværende tidspunkt. Dette indblik kan samtidig åbne op for potentielle forbedringer eller udfordringer, hvilken kan sætte retningen for dit projekt.  

    Alternativt kan brugerrejsen bruges senere i projektet når en ny løsning eller prototype er rullet ud. Her vil metoden kunne fremhæve, hvordan et nyt system, service eller produkt modtages og bruges af brugerne.

    Eksempel
    Et sygehus vil gerne skabe en bedre rejse for patienterne gennem et undersøgelsesforløb. Indledningsvis gennemføres interviews og deltagerobservation med patienter, der har været eller skal til en undersøgelse. På baggrund af den indsamlede viden kortlægges den eksisterende brugerrejse. Brugernes positive og negative oplevelser markeres, og de steder på rejsen med stort udviklingspotentiale markeres.

      

    FIND ANDRE METODER HER

    Sidst opdateret: 1. juni 2026